Sommervind i håret….jamen det er jo nu!

by Dorte Lytje on 21. juni 2011

in Diva Mind & Spirit, Mine egne yndlings indlæg

 

 

Det her blog-indlæg har nu summet i min hoved i et par uger. For det er jo sommer! NU!

 

Indlægget skrev jeg for 2 år siden – eller rettere – digtet (hvis man må være så fri at kalde det det? :-)

 

Jeg husker selv mest ‘det-med-tæerne-i-græsset’ og ‘vinden-i-håret’. Og på en eller anden måde, så har det haft en stor effekt på mig, at jeg sendte netop dette ud. Det gør, at jeg bliver endnu mere committed til at LEVE det. Leve sådan som digtet beskriver. Nu har jeg jo også selv skrevet det – eller rettere: omskrevet det. For det er KRAFTIGT inspireret af Nadine Starr’s digt “Hvis jeg skulle leve mit liv om”

 

Mit ønske for dig – for DIN sommer er: VÆR i den! Den kommer aldrig igen (for lige at sætte det på spidsen!). Jeg får rygende travlt med at lave min online-workshop færdig, men jeg har også lovet mig selv at nyde denne sommer!

 

Det er jo den eneste sommer i MIT LIV, hvor jeg er en 35 år.  Hvor  mine vidunderlige engle-gubber (mine børn, red.) er hhv. 5 og 7 år! Jeg VED at sådan en sommer kommer til at sætte mange minder, og dem VIL jeg bare have være til stede i.

 

Så – for mig bliver det sådan her:

Hver 2. uge: arbejd-arbejd-arbejd (heldigvis med noget jeg er passioneret omkring – so don’t feel sorry for me) (og skal nok huske flirten/kærligheden også – dO NOT WORRY ;-))

De andre uger: Jordbær, unger, sand, sol, nyslået græs, duftende blomster, badebassin-i-haven-med-hvinende-fryd-til-følge…und so – und so….

 

 

Jeg kan ikke leve mit liv om, så jeg starter jeg NU

Dorte Lytje, 33 år

Jeg vil turde gøre flere fejltagelser.
Jeg vil bruge min krop og stole på dens visdom.
Jeg vil bevare min rummelighed.
Jeg vil tage færre ting alvorligt – før de viser sig at være det.
Jeg vil tage flere chancer og tage dem som oplevelser.

Ser du, jeg er en af dem,
der lever følsomt og til tider sundt – til tider usundt.
Time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke…
og jeg vil skabe flere af dem
… genkende dem, på deres ro og tidsopløsende kraft
Tage et indre ’snap-shot’ af dem alle,
og gense dem for mit indre blik, når jeg engang sidder på plejehjemmet.

Når jeg engang ser tilbage på mit liv
vil jeg smile og huske
følelsen af forårets græs under mine bare tæer.
mmm… og smagen af jordbær,
som for evigt vil minde mig om
den danske sommer.

Jeg vil danse endnu mere.
Nyde flere sommeraftener på stranden
og mærke sommervinden i mit hår
mens jeg stille går hjem.

Jeg vil være min egen bedste ven – være kærlig og overbærende.
Jeg vil nyde mere.
Endnu mere.
Drikke den gode rødvin af de glas jeg elsker.
Skåle i champagne på en tirsdag.
Drikke kaffe af min yndlingskop
… endda bruge et øjeblik på at vaske den op først
… for dét vil jeg gøre for min elskede eller min bedste ven
og derfor vil jeg også gøre det for mig selv.

Jeg vil plukke flere tusindfryd.
Mærke sommerregnen på min hud.
Indsnuse duften af efterårets muld.
Lade mine øjne blændes i fryd over vinterens hvide.
Smile når forårssolen for første gang kysser min ansigts hud.

Jeg vil le
… især af mig selv…

Jeg vil leve drømmen ud,
som om den allerede var her…

Og indse… at præcis ved at gøre det
… så er den netop dét!

Alt er LIGE her – og ALT er godt!

 

 

 

Fortsat god sommer! :-) Og hvis du har andre idéer til sommerting jeg skal huske at bemærke/mindes, så skriv endelig en kommentar! :-)

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail adresse * Navn *

{ 2 comments… read them below or add one }

Leave a Comment

Previous post:

Next post: