Mandags Moody – confessions from a skilsmisse-mor

by Dorte Lytje on 27. juni 2011

in Diva Mom, Diva Single

Idag har jeg haft en mærkelig dag! Sådan er mine mandage altid. 

Mandag er enten afsked eller gensyn med mine elskede unger. Mandag er vores ‘bytte-dag’. Og i ‘lige uger’ skal jeg altså  aflevere dem mandag morgen, for at sende dem ned til deres far. Som i øvrigt er en ret fantastisk far – så  det er slet ikke dét!

Det siger nok sig selv,  at de mandage, hvor jeg utålmodigt venter på  at hente ungerne i SFO for at få  dem hjem til kramme-inferno, er de bedste! 

I hvert fald er de mandage, hvor ungerne skal væk fra mig, så  mandags-moody, som noget kan blive!

Jeg afleverer dem i skole og børnehave….kører hjem til min lejlighed, hvor jeg så  må  gennemgå  det  sværeste af det hele. At langsomt gå  og bukke mig ned efter alt deres legetøj på gulvet, str.26-sokkerne i sofaen, stille badeværelses-skamlen væk og fjerne havregrynskålene.

Jeg føler jeg fjerner deres efterladenskaber – for what??? Det giver ingen mening!

Jeg savner dem.  Jeg fortyder enhver skældud fra den forgangne uge. Hvor kunne jeg?  Jeg lover mig selv at kramme dem ENDNU mere næste gang de kommer… Og AL den frihed,  jeg drømte om i ugen der gik,  mens de var her, er nu forvandlet til en klump i halsen.  Alt andet end at være sammen med mine unger, er SÅ   DYBT ligegyldig! Alt det det jeg ikke nåede sidste uge, fordi jeg var ‘på’  24-7, er SÅ  DYBT ligegyldigt! For at være ‘nogens mor’….det er altså stort! Stort for mig.

 

Så  hvordan håndterer jeg så  denne mandag? 

 

Jeg er blid mod mig selv. Fordi jeg kan. Det kan vi alle jo… men det er ikke alle der gør det ;-)

Jeg beder om hjælp. Denne gang i form af  en sms til eks-manden “om ikke vi skal lave noget sammen med ungerne i weekenden – for jeg savner dem!”. 

Jeg tager den bog på  reolen, som længe har kaldt på mig, sørger for at få  mad i maven og vand til hjernen, og sætter mig til at læse det af den jeg gider. Måske går jeg tidligt i seng. Måske går jeg ned til min veninde i stue-etagen og får kaffe på  altanen. Måske  laver jeg en god kop kaffe, og ringer til en veninde.

…Og så  skriver jeg! Som nu. I håbet om at nogen derude, der også  gennemgår ‘days-like-these’, kan føle trøst, lettelse og finde hjælp i det jeg skriver. Jeg ELSKER min blog. Og jeg ELSKER jer, der læser med! Uden jer, ville jeg nok skrive dagbog i stedet. Men ved at blogge, følger jeg at jeg ‘giver noget videre’  -  videre ud i det store Cyberspace, som intet glemmer.

 

Jeg giver slip på  min modstand. Og jeg lader være at forcere noget, som alligevel er urealistisk:  at jeg skulle ‘work-my-a**-off”, for jeg har ikke ‘energi på  det’.

 

Jeg ER bare! Og jeg ved at  ‘this too shall pass’. Hvis jeg behandler mig selv med kærlighed på  ‘the sh*tty days’,  så  går de hurtigere over.

 

For intet forsvinder af at blive fortrængt!

 

!!

 

Se min børnebog til skilsmisse her: www.lillegub.dk

Subscribe to our mailing list

* indicates required E-mail adresse * Navn *

{ 3 comments… read them below or add one }

mette tiensuu juni 27, 2011 kl. 18:38

Det skal nok gå dejlige diva, for du er nemlig ærlig overfor dig selv, dit indre og dem som du elsker, også kan det aldrig gå galt. Vi skal jo have down days for at opleve up days..right og det hedder AT LEVE, at være i livet og mærke det alt sammen, gør os til hele mennesker og når du oplever skilsmissedagene bliver for slemme, så husk at giv dig selv en ordentlig krammer og vær ekstra sød ved dig selv.
Nu er mandagen snart forbi og ser verden meget bedre ud på en tirsdag.
Mette Tiensuu / womens webolution

Svar

Dorte Lytje juni 27, 2011 kl. 22:45

TAK Mette! 

Det HJALP at få kaffe på altanen, at 'bare lade det være' og turde være i det :-) Og at blogge – som altid!

TAK for dig :-)

 

Knus

D

Svar

Niels Thornedahl juli 20, 2011 kl. 23:12

Har du (i) overvejet at skifte om fredagen – ungerne har så en fredag til at lande I og there er tid til at være sammen I weekenden….og fredag aften hvor du ikke har ungerne kan du jo pleje dit eget social netværk?

Svar

Leave a Comment

Previous post:

Next post: